Forskjeller

Her vises forskjeller mellom den valgte versjonen og den nåværende versjonen av dokumentet.

--- gripebrettet:intervaller [d.m.Y H:i] – admin
+++ gripebrettet:intervaller [d.m.Y H:i] (nåværende versjon) – admin
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ====== Intervaller ======
-Et **intervall** er en generelt betegnelse på "avstand mellom toner". I vestlig musikk har vi 12 toner. Så hvilke forskjellige typer avstander har vi mellom dem?
+Et **intervall** er forskjellen i tonehøyde mellom to toner.
-Du kan tenker intervaller som avstander i en skala.
+Ta utgangspunkt i c-durskalaen (de hvite tangentene på et piano fra c).
-SEKUNDER
+   c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c
-Sekunder er noter som følger rett etter hverandre i skalaen. Spranget fra note til i følgende noterekke er en sekund. Så når du går fra en note til den neste i skalaen uten å hopper over noen, så går du sekundvis.
-Skalaen kan for eksempel være de hvite tangentene på et piano oppover eller nedover.
+Hvilke distanser kan vi tilbakelegge mellom disse tonene?
-Opp: c-d-e-f-g-a-b-c
+Det man har funnet er at det er tretten trinn det er verdt å merke seg!
-Ned: c-b-a-g-f-e-d-c
-TERSER
+   c - d - e - f - g - a - b - c' - d' - e' - f' - g' - a'
-Terser er annenhver note i skalen. Du hopper over 1 note i skalen for å gå tersvis:
+   2   3   4   5   6   7   8    9   10    11   12   13
-Opp: c--e--g--b--d--f--a--c
-Ned: c--a--f--d--b--g--e--c
-KVARTER
+Disse tretten trinnene har fått sine egne navn.
-kvarter er tredjehver note i skalen, så d hopper over 2:
-Opp: c---f---b---e---a---d---g---c
-Ned: c---g---d---a---e---b---f---c
-KVINTER
+^ Tone ^ trinn | Intervall  |
-Kvinter er fjerdehver note i skalaen, så du hopper over 3:
+^ c-c | 1  | Prim       |
+^ c-d | 2  | Sekund    |
+^ c-e | 3  | Ters      |
+^ c-f | 4  | Kvart     |
+^ c-g | 5  | Kvint     |
+^ c-a | 6  | Sekst    |
+^ c-b | 7  | Septim    |
+^ c-c' | 8  | Oktav     |
+^ c-d' | 9  | None      |
+^ c-e' | 10 | Decim     |
+^ c-f' | 11 | Undecim   |
+^ c-g' | 12 | Duodecim  |
+^ c-a' | 13 | Tersdecim |
+Intervallene kan ha forskjellig kvalitet.
+Noen av trinnene er ENTEN store ELLER små. Det gjelder sekund, ters, sekst, septim, none (= oktav + sekund), decim (oktav + stor ters) og tersdecim (oktav + stor sekst) .
+Andre er ENTEN rene ELLER forminskede ELLER forstørrede. Det er prim, kvart, kvint, oktav, undecim (oktav + kvart) og duodecim (oktav + kvint).
+^ Tone ^ trinn | Intervall |
+^ c-c | 1  | REN Prim    |
+^ c-d | 2  | STOR sekund |
+^ c-e | 3  | STOR ters   |
+^ c-f | 4  | REN kvart   |
+^ c-g | 5  | REN kvint   |
+^ c-a | 6  | STOR sekst    |
+^ c-b | 7  | STOR septim    |
+^ c-c' | 8  | REN oktav  |
+^ c-d' | 9  | STOR none  |
+^ c-e' | 10 | STOR decim |
+^ c-f' | 11 | REN undecim   |
+^ c-g' | 12 | REN duodecim  |
+^ c-a' | 13 | Stor tersdecim |
+Mer om hvordan bestemme intervallenes kvalitet nedenfor.
+**Sekunder** er noter som følger rett etter hverandre i skalaen. Så når du går fra note til note i skalaen så går du sekundvis.
+   Opp: c-d-e-f-g-a-b-c
+   Ned: c-b-a-g-f-e-d-c
+**Terser** får du når du hopper over 1 note:
+   Opp: c--e--g--b--d--f--a--c
+   Ned: c--a--f--d--b--g--e--c
+**Kvarter** når du hopper over 2:
+   Opp: c---f---b---e---a---d---g---c
+   Ned: c---g---d---a---e---b---f---c
+**Kvinter** når du hopper over 3:
   Opp: c----g----d----a----e----b----f----c
   Ned: c----f----b----e----a----d----g----c
-SEKSTER
+**Sekster** når du hopper over 4:
-Sekster er femtehver note i skalaen, så du hopper over 4:
   Opp: c-----a-----f-----d-----b-----g-----e-----c
   Ned: c-----e-----g-----b-----d-----f-----a-----c
-SEPTIMER
+**Septimer** når du hopper over 5:
-Septimer er sjettehver note i skalaen, så du hopper over 5:
   Opp: c------b------a------g------f------e------d------c
   Ned: c------d------e------f------g------a------b------c
+**Oktaver** (hopper over 6):
+  Opp: c-------c
+  Ned: c------c
+**None** = oktav + sekund
+**undecim** = oktav + ters
+**Duotecim** = oktav + kvart
+**Tersdecim** = oktav + kvint.
+Du bør pugge dem opp og ned.
+----
+Hvor mange toner er det mellom
@@ Linje 125: / Linje 191: @@
 | Primen er ren                                                     | Oktaven er ren                                                          |
 | Sekunden kan være liten (b2) eller stor (2)                       | Nonen kan være liten (b9) eller stor (9)                                |
-| Tersen kan være liten (b3) eller stor (3)                         | [Desimen kan være liten (b10) eller stor (10)]                          |
+| Tersen kan være liten (b3) eller stor (3)                         | [Decimen kan være liten (b10) eller stor (10)]                          |
-| Kvarten kan være ren (4), [forminsket (b4)] eller forstørret (#4) | undesimen kan være ren (11), [forminsket (b11)] eller forstørret (#11)  |
+| Kvarten kan være ren (4), [forminsket (b4)] eller forstørret (#4) | undecimen kan være ren (11), [forminsket (b11)] eller forstørret (#11)  |
-| Kvinten kan være ren (5), forminsket (b5) eller forstørret (#5)   | [Duodesimen kan være ren (12), forminsket (b12) eller forstørret (#12)] |
+| Kvinten kan være ren (5), forminsket (b5) eller forstørret (#5)   | [Duodecimen kan være ren (12), forminsket (b12) eller forstørret (#12)] |
 | Seksten kan være liten (b6) eller stor (6)                        | tersdecimen kan være liten (b13) eller stor (13)                        |
 | Septimen kan være liten (b7) eller stor (7)                       |                                                                         |